WHO vurderer, at der i Danmark er 400.000 mennesker, der lider af osteoporose. Det er mest kvinder, der efter menopausen lider af sygdommen. Men ca. 30% er mænd.
Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - er en stofskiftesygdom, hvor der nedbrydes mere knoglemasse end der opbygges. Knoglerne bliver skøre og mister substans og styrke. Denne proces foregår ubemærket over lang tid. Det første brud som følge af osteoporosen, fx hvirvellegemefraktur rammer patienten som et lyn fra en klar himmel. Osteoporose er en af de ti hyppigste folkesygdomme og er kendetegnet ved skøre knogler, en bøjet holdning og aftagende kropshøjde.
Siden 2006 har der udover medikamentøs behandling og anbefalingen af motionsterapi og medicinsk træningsterapi også været brugt ortoser, der retter rygsøjlen op. Disse er blevet en fast bestanddel i retningslinjerne for behandling af osteoporose. Siden juli 2006 anbefaler disse retningslinjer brug af en rygortose ved rygsøjlebrud. Spinomed og Spinomed active (1) er de eneste rygortoser, som har leveret det videnskabelige bevis, som de tysktalende landes osteoporoseforening kræver.
Da 30 procent af alle osteoporose-patienter er mænd, findes der nu med Spinomed active men også en rygortose specielt til mænd.
Allerede i 2004 blev det inden for rammerne af et studium (2) videnskabeligt dokumenteret, at brug af rygortosen medi Spinomed forhindrer udviklingen af en deform ryg som følge af osteoporose ved, at den beskadigede rygsøjle rettes op og den svækkede rygmuskulatur genopbygges.
Kilder:
(1) M. Pfeifer, L. Kohlwey, B. Begerow, H.W. Minne: The Orthoses Spinomed and Spinomed active Improve Posture, Trunk Muscle Strength, and Quality of Life in Postmenopausal Women with Spinal Osteoporosis: A Controlled, Randomized, and Prospective Clinical Trial. Den Internationale Osteoporoseforenings verdenskongres (“IOF”) Toronto, Canada, juni 2006; Poster P384MO
(2) M. Pfeifer, B. Begerow, H.W. Minne; Effects of a new spinal Orthosis on Posture, Trunk Strength and Qualitiy of Life in Women with Postmenopausal Osteoporosis; Am J Phys Med Rehabil 2004; 83: side 177-186

Osteoporose