Graviditeter og store vægtændringer, men også den helt normale ældningsproces fører til, at maven bliver slap.
Der danner sig et vævsoverskud i form af en generende "top- eller hængemave". De påfaldende folder på maven kan som regel ikke bekæmpes ved hjælp af kost eller motion.
En fedtsugning alene er ikke tilstrækkelig i sådanne tilfælde, da den overskydende hud i første omgang skal fjernes. En maveopstramning, evt. kombineret med fedtsugning, er her hensigtsmæssig. Indgrebet udføres i fuld narkose og er forbundet med indlæggelse.
Der lægges et vandret snit nederst på maven lige over hårgrænsen. En god kirurg lægger snittet sådan, at det dækkes helt af undertøjet eller bikinien. Derefter løsnes hud- og fedtvæv fra mavemuskulaturen. Hvis huden er tilstrækkelig elastisk, strammes den nedover. Der laves en ny åbning til navlen, og operationssåret lukkes.
Efterbehandlingen er nogenlunde den samme som ved liposuktion. Da en maveopstramning er et betydeligt større indgreb, omfatter efterbehandlingen også pleje af operationssåret. Der er desuden større operationsrisici ved dette indgreb. Fysisk aktivitet og tunge løft frarådes i en periode på ca. 8 uger.

Æstetisk kirurgi
Maveplastik