Videre behandling

PDF | Seite drucken | Seite weiterempfehlen

Efter ca. seks måneder har stumpen opnået sin endelige form og styrke, så man kan starte med fremstillingen af en såkaldt definitiv protese, der skal være kendetegnet ved en pålidelig statisk og dynamisk konstruktion.

Man skal under alle omstændigheder have afprøvet en protese i hverdagen for at kunne foretage de nødvendige tilpasninger og ændringer.

Fysioterapi

De fysioterapeutiske øvelser, som man er begyndt med under rehabiliteringen, skal også udføres regelmæssigt derhjemme. Dermed undgår man muskelforkortelse og vævsdegeneration samtidig med, at musklerne styrkes.

Kartræning

Hvis årsagen til amputationen er en karsygdom, er konsekvent kartræning vigtig - bl.a. også for at forebygge tab af flere lemmer.

Der tilbydes næsten overalt holdtræning for karpatienter...

  • Speciel løbetræning til forbedring af blodcirkulationen og dermed forlængelse af den strækning, der kan tilbagelægges uden smerter
  • Strækøvelser
  • Afspændingsøvelser
  • Gymnastik

Handicapidræt

En amputation er som regel ikke grund til at give afkald på sport og bevægelse.

Amputerede har mange muligheder for at fortsætte med den hidtil dyrkede sportsgren eller endda lære en ny sportsgren at kende. Tank op og bliv mere selvbevidst, fx med stavgang.

Siddende fodbold, siddende volleyball og sledge-ishockey (på slæder i stedet for skøjter) er sportsgrene for mennesker med fysiske begrænsninger. Og det er som regel lettere at cykle end at gå.

Hos "Deutscher Behindertensportverband" (tysk handicapidrætsforbund) kan du få oplyst, hvilke idrætstilbud der findes tæt på din bopæl: Tlf. 0203/71 74-0

Stumppleje

En protese belaster huden meget. Det anbefales derfor dagligt at smøre huden ind i en god creme beregnet til stumppleje.