Led

Ledbehandling med medi

PDF | Seite drucken | Seite weiterempfehlen

medi knæbandage Genumedi

Led er bevægelige forbindelser, som gør det muligt at bevæge knoglerne indbyrdes mod hinanden.

Bevægelsesomfanget afhænger ikke kun af leddenes form, men også af de omgivende strukturer (muskulatur, bånd, kapsler).

Ledbrusken dækker knogleenderne og kan både udligne ujævnheder på ledfladerne og opfange stød på grund af sin fleksibilitet. En konstant skiftende belastning og aflastning sørger for regelmæssig ernæring og vedligeholdelse af ledbrusken. 

Ledsmerter

Stærke ledsmerter kan være det første tegn på artrose (slidgigt). Smerterne forværres i koldt og fugtigt vejr og ved belastning.

Belastninger i form af stød er særligt smertefulde. Det typiske ved artrose er de såkaldte "startsmerter" i leddet, som opstår, når en bevægelse startes. I knæet opstår de eksempelvis, når man stiger ud af bilen, når man rejser sig efter at have siddet ned i længere tid osv. Ved bevægelse forsvinder smerten i første omgang og optræder igen efter længere tids belastning.

Ledsmerter, som opstår pludseligt efter fald, slag eller anden ulykke, kan være tegn på forstuvning, forvridning, ledbåndsskade eller knoglebrud. Det kan være svært for menigmand at skelne mellem de forskellige former for skader. Bestemte knoglebrud og ledbåndsskader forårsager fx næsten ingen smerter, mens en "harmløs" forstuvning kan fremkalde voldsomme smerter. Vent derfor ikke, til ledsmerterne forsvinder af sig selv, men tal med din læge. Kun en læge kan afgøre, om behandling er nødvendig og i så fald hvilken.