Forebyggelse

Start helst allerede i de unge år

PDF | Seite drucken | Seite weiterempfehlen

Mere end halvdelen af alle mennesker over 60 år lider af smerter og nedsat bevægelighed i leddene.

Da forsømmelser i de første 20 år kan medføre senere slid, bør man allerede begynde at forebygge i de helt unge år. Regelmæssig motion med moderat pulsbelastning såsom vandring, svømning, cykling eller langrend kan forebygge senere ledsygdomme.

Kosten spiller også en rolle. Verdenssundhedsorganisationens "Bone and Joint Decade"-initiativ anbefaler regelmæssig faste og så vidt muligt vegetarisk kost i tilfælde af artrose. Som forebyggende foranstaltning bør man begrænse mængden af kød og for eksempel spise fisk i stedet for for at få nok protein.

Bevidst ernæring og tilstrækkelig motion hjælper også med at undgå overvægt og reducerer dermed risikoen for ledsygdomme. Et vægttab på 5,5 kg mindsker for eksempel sandsynligheden for at få knæartrose med 50 procent.

Hjælper forebyggende medicin og kosttilskud?
Der er ikke videnskabeligt belæg for virkningen af "bruskopbyggende midler", som kan indeholde mange forskellige ting fra gelatine til naturlige stoffer. Specielt kan deres indflydelse på fortsættelsen af brusktab ikke påvises. Det samme gælder for daglig indtagelse af kollagenhydrolysat. De berørte beretter dog om positive erfaringer.