Lymfødem kan ikke helbredes. Uden behandling kan sygdommen ikke bremses.
Produktionen af lymfe i vævet medfører bl.a. en stigning i bindevævsfibre, hvilket hæmmer lymfebanernes funktion yderligere. Man skelner mellem forskellige stadier alt efter sygdommens sværhedsgrad:
Stadium 0 - ikke konstateret skade
Lymfekarrene er beskadigede, men det er ikke konstateret endnu. Lymfekarrene kan stadig transportere tilstrækkelig lymfevæske, og der er ingen hævelser.
Stadium 1 - reversibelt stadium
Der opstår hævelse efter fysisk belastning eller sidst på dagen. Hævelsen er blød, og man kan let trykke den ind. Ødemet forsvinder i løbet af natten eller efter nogle dage i sengen.
Stadium 2 - spontant irreversibelt stadium
Ødemet forsvinder ikke mere efter længere tid i sengen. Hævelsen kan dog afhjælpes med korrekt behandling. I dette stadium er der stærkt øget risiko for infektioner.
Stadium 3 - irreversibelt stadium
Ødemet er irreversibelt, dvs. hævelsen aftager stort set ikke. Der kan opstå yderligere komplikationer såsom eksem, erysipelas (rosen) og såkaldte lymfefistler. I dette stadium kan der forekomme "elephantiasis".

Lymfødem
Sygdomsforløb