I ca. 95 procent af alle tilfælde af knogleskørhed drejer det sig om primær osteoporose. Type-I-osteoporose rammer især kvinder efter overgangsalderen. Det første knoglebrud opstår ca. otte til ti år efter sidste menstruation. Hvirvlerne i lænden er særligt udsatte.

Ved type-II-osteoporose opstår det første knoglebrud først efter det 70. år. Patienterne er hovedsageligt kvinder (totredjedel). Ud over rygsøjlen er rørknoglerne i lår og arme også berørt.

Risikofaktorerne for udvikling af primær osteoporose er familiær disposition, hormonstatus (første menstruation i en sen alder og sidste menstruation i en tidlig alder) og visse levevaner (lav fysisk aktivitet, længerevarende sengeleje, kalciumfattig eller fosfatholdig kost såsom fastfood, cola og pølser, nydelsesmidler såsom alkohol, kaffe og cigaretter, undervægt).

Sekundær osteoporose opstår som følge af bestemte sygdomme eller som uønsket bivirkning af visse medikamenter.

Risikofaktorerne for udvikling af sekundær osteoporose er betændelseshæmmende medicin til behandling af astma eller reumatisme (kortison), thyroideahormoner i for høje doser, kumarinderivater (Marcumar), kroniske forstyrrelser i næringsoptagelsen, fx pga. sygdomme i bugspytkirtlen, tarmen, leveren og nyrerne samt hormonforstyrrelser, fx forhøjet stofskifte eller diabetes mellitus (sukkersyge) og kræftsygdomme.