Bevægelsesterapi

Muskeltræning øger knogleopbygningen

PDF | Seite drucken | Seite weiterempfehlen

Bevægelse er en vigtig del af behandlingen af osteoporose.

Selv ved brud på rygsøjlen hjælper målrettet fysioterapi og fysiske behandlinger, som udvikles i samarbejde med fysioterapeuten og lægen, med at styrke muskulaturen og hurtigt blive bevægelig igen. Medicin og en rygortose lindrer smerterne.

Bevægelsesterapien skal under alle omstændigheder fortsættes efter heling af bruddet. Det er især vigtigt at træne rygmuskulaturens udholdenhed. Specielle rygortoser med biofeedback støtter rygsøjlen og understøtter muskelopbygningen. Foruden øvelserne med fysioterapeuten er nogle sportsgrene særligt velegnede til osteoporosepatienter: Vandring eller stavgang, langrend, svømning og dans.

Træningen er særligt effektiv, hvis den foregår udendørs. Ud over muskeltræningen stimuleres så også dannelsen af D-vitamin i huden.

Øvelser derhjemme (generelle anvisninger)

Tal med din læge og/eller fysioterapeut, inden du begynder med øvelserne. Stop straks træningen, hvis der opstår smerter under en øvelse, og tal med din læge.

  • Foretag ingen pludselige bevægelser.
  • Udfør hver øvelse i rolige og flydende bevægelser.
  • Træk vejret roligt og dybt under øvelserne.
  • Alle øvelser bør - alt efter den personlige træningstilstand - gentages tre til fem gange.
  • Udfør øvelserne regelmæssigt, tre til fire gange om ugen.

Stående øvelser

Hold hænderne op foran brystkassen, og pres håndfladerne så hårdt sammen som muligt.

  • Stræk armene op, og pres håndfladerne så hårdt sammen over hovedet som muligt.
  • Hold hænderne op foran brystkassen.
  • Pres nu fingrene hårdt mod hinanden.
  • Læg et håndklæde rundt om baghovedet, og tag fat i begge ender.
  • Træk håndklædet kraftigt frem samtidig med, at du presser hovedet bagud.
  • Tag fat i begge ender af håndklædet, og hold det op foran hovedet.
  • Træk enderne væk fra hinanden med stor kraft.
  • Løft det ene ben op, og læg håndklædet rundt om knæet.
  • Træk begge ender af håndklædet kraftigt opad samtidig med, at du trykker knæet ned.
  • Skift ben efter at have gentaget øvelsen fire til fem gange.

Rul skuldrene fremad og bagud i cirkulære bevægelser. Gentag øvelsen 4 til 5 gange.

  • Stræk armene og overkroppen opad, og tag en dyb indånding.
  • Bøj overkroppen fremover, lad armene hænge ned langs kroppen, og udånd langsomt.
  • Stå med armene bøjede foran brystkassen.
  • Før armene ud til siden og bagud, og lad dem fjedre lidt tilbage.
  • Sæt hænderne på hofterne. Bøj dig til siden, og lad kroppen fjedre lidt tilbage.
  • Bøj dig skiftevis til den ene og anden side.
  • Læg venstre arm på højre skulder og højre arm på venstre skulder.
  • Pres nu albuerne hårdt mod hinanden, og hold stillingen i et par sekunder.
  • Byt om på armene.

Stil dig i en døråbning

  • Anbring hænderne til venstre og højre på dørkarmen. Tryk hænderne hårdt mod karmen, og hold stillingen i et par sekunder.