Ved brud på hvirvellegemerne skelnes der mellem kompressionsbrud, dvs. hvirvellegemerne trykkes sammen, splintringsbrud, dvs. hvirvellegemet knuses eller splintres og kantbrud (på for- eller bagkanten). I næsten halvdelen af alle tilfælde optræder bruddet i den nederste brystrygsøjle og øverste lænderygsøjle.

Brud på rygsøjlen kræver stor kraftpåvirkning, medmindre hvirvlerne er beskadigede på grund af udtynding af knoglevæv (osteoporose/knogleskørhed) eller andre sygdomme (f.eks. kræft med metastaser i hvirvlerne).

Brud på rygsøjlen kan nogle gange være helt uden symptomer. Som regel er der smerte ved tryk, bank eller pres på det ramte område. I sjældne tilfælde er der pukkeldannelse eller et føleligt hul ned langs torntapperne. Rygsøjlens bevægelighed er ofte nedsat på grund af smerter, ryggen holdes i ro, og muskulaturen bliver stiv. Hvis rygmarven er berørt, opstår der forstyrrelser eller svigt i området under skaden, fx lammelser, føleforstyrrelser eller unaturlige reflekser. Alt efter bruddets placering og omfanget af rygsmarvsskaden kan der i svære tilfælde være dobbeltsidig lammelse.