AMPU-NOWA®

Med begge ben på jorden?

PDF | Seite drucken | Seite weiterempfehlen

Stavgang

I samarbejde med stavgangstræner for benamputerede, Rudolf Ziegler og medi tilbydes stavgang for benamputerede (AMPU-NOWA) i hele Tyskland.

Mere mobilitet for benamputerede

Stavgang er ideel for protesebrugere, da sportsgrenen kan udøves uafhængig af alder, i normale omgivelser, uden dyrt udstyr og sammen med mennesker uden handicap. Stavene aflaster protesen og rygsøjlens led. Der er ingen store stødbelastninger, som kan forårsage smerter i stumpen. Ved hjælp af stavene kan benamputerede bedre holde balancen, hvilket nedsætter risikoen for at falde betydeligt. Med stave og en ideel protese kan brugeren bevæge sig længe og sikkert på alle tider af året.

Vigtigt: En benprotese, der er specielt tilpasset til brugerens individuelle livssituation, har den rigtige pasform og sidder godt og behageligt er en nødvendig forudsætning for at kunne dyrke stavgang med succes og uden smerter.

Det medicinske aspekt

Situationen for mange benamputerede er lav mobilitet, hvilket oftest fører til en dårlig blodforsyning til karrene. Ikke sjældent kæmper benamputerede med yderligere begrænsninger som fx okklusiv arterielidelse eller diabetes mellitus. Det har vist sig, at det er muligt at bringe disse sygdomme tilbage til et kontrollerbart medicinsk niveau ved at bevæge sig mere.

Det er dog ikke bare den fysiske situation, der tit kan forbedres for benamputerede. Psyken spiller også en stor rolle: Lav selvtillid og manglende livsmod fører ikke sjældent til social isolation.