Bensår

Venøst skinnebenssår

PDF | Seite drucken | Seite weiterempfehlen

Bensår

Hvis såret ikke heler

Blodkredsløbet er et perfekt system: Hjertet pumper blod gennem arterierne - helt ud i tæerne. Benmusklerne (den såkaldte venemuskel) presser blodet tilbage til hjertet gennem venerne, dvs. mod tyngdekraften. Veneklapperne sørger for, at blodet ikke løber baglæns og ned i benet igen. Fungerer veneklapperne ikke, samler blodet sig i venerne, og der opstår åreknuder. Det øgede tryk i venerne som følge af blodansamlingen gør, at væske og andre blodkomponenter kan trænge ud i vævet. Det forringer forsyningen af ilt og næringsstoffer til de berørte væv. Huden misfarves, foden og benet hæver. En lille læsion er nok til at fremkalde et sår, som heler meget dårligt. Man taler så om "ulcus cruris venosum" eller bensår.

Behandlingen af venøse bensår eller "ulcus cruris venosum" koster de offentlige tyske sygekasser mere end en milliard Euro om året.

Det åbne sår er meget smertefuldt. Bakterier, som sætter sig i såret og dets omgivelser, forårsager ubehagelige lugte. De berørte vover sig derfor tit ikke længere ud blandt mennesker. På grund af smerterne holder patienterne benet i ro og bevæger det næsten ikke længere. Det medfører, at pumpemekanismen, som transporterer blodet mod hjertet, deaktiveres. Der opstår en ond cirkel.