• Nedsat blodflow, fx pga. sengeleje, gipsbandage eller skinnebehandling, udpræget væskemangel eller allerede eksisterende venesygdom (kronisk venøs insufficiens)
• Beskadigelse af karvæggen, fx i forbindelse med operation, skade eller betændelse, men også ved aldersbetinget forandring af benvenerne (fx åreknuder)
• Øget tendens til blodprop, fx hvis der er en forhøjet koncentration af  koagulationsfaktorer i blodet, eller den almindelige balance mellem koagulations- og antikoagulationsprocesser er forstyrret pga. bestemte medikamenter.

Generelt stiger risikoen for en blodprop med tiltagende alder, ved overvægt, under graviditet og i barselseng samt ved rygning.

Hvad sker der, hvis en blodprop ikke behandles?

Benets venesystem består af overfladiske vener i bindevæv direkte under huden og dybe vener i benmuskulaturen. Opstår der en blodprop i en dyb vene, er blodets tilbageløb til hjertet betydeligt mere hæmmet end ved en blodprop i de overfladiske vener. Blodet samler sig i benet, og der kommer betændelse i venen. Der opstår en dyb smerte, som kan sammenlignes med ømme muskler. Som regel aftager smerterne, når benene lægges op og hævelsen aftager. Andre typiske symptomer er en overfølsom, overophedet og nogle gange blålig misfarvet hud. 

Foruden smerterne ved årebetændelse frygtes der for komplikationerne ved en blodprop i benets dybe vener: Hvis dele af blodproppen løsrives, kan der opstå en såkaldt emboli i lungen, som kan være dødelig. Faren for en emboli er størst i de første tre til fem dage af en blodprop.

I det sene stadium af en blodprop er posttrombotisk syndrom en hyppig komplikation. Herunder forstås beskadigelse af veneklapperne som følge af blodproppen, hvilket kan medføre en varig veneskade med alle dens følger, i værste fald bensår (ulcus cruris).