Osteoporose

Osteoporose (knogleskørhed) er en stofskiftesygdom i skelettet, hvor knoglerne mister deres styrke og bliver porøse

Osteoporose

Den såkaldte "knogleskørhed"

Knogler forekommer os at være stive og faste strukturer, som ikke ændrer sig væsentligt. I virkeligheden er sunde knogler i en konstant proces af nedbrydning og opbygning af knoglevæv. Hvis der nedbrydes mere knogle, end der genopbygges, sker der et tab af knoglemasse. Det er starten på osteoporose. Knoglernes styrke forringes, og der opstår lettere brud. Foruden underarme og lårben er rygsøjlen særligt udsat. Beskadigede hvirvler falder sammen, og der opstår varige deformationer, fx den typiske "pukkelryg", en slags rund ryg, der udelukkende skyldes knogleskørhed. Alarmsignaler ved knogleskørhed er stærke smerter i området omkring rygsøjlen eller brystbenet.

Det er tegn på, at allerede et eller flere hvirvler er faldet sammen. Osteoporose er vidt udbredt i Tyskland. Det skønnes, at mere end otte millioner mennesker lider af osteoporose, ca. 80 procent heraf er kvinder. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har taget osteoporose med på listen over verdens ti vigtigste sygdomme. Både sygdommens betydning for patienterne og de høje behandlingsomkostninger var afgørende for denne beslutning.

Årsager

Primær osteoporose

I ca. 95 procent af alle tilfælde af knogleskørhed drejer det sig om primær osteoporose. Type-I-osteoporose rammer især kvinder efter overgangsalderen. Det første knoglebrud opstår ca. otte til ti år efter sidste menstruation. Hvirvlerne i lænden er særligt udsatte. 

Ved type-II-osteoporose opstår det første knoglebrud først efter det 70. år. Patienterne er hovedsageligt kvinder (totredjedel). Ud over rygsøjlen er rørknoglerne i lår og arme også berørt.

Risikofaktorerne for udvikling af primær osteoporose er familiær disposition, hormonstatus (første menstruation i en sen alder og sidste menstruation i en tidlig alder) og visse levevaner (lav fysisk aktivitet, længerevarende sengeleje, kalciumfattig eller fosfatholdig kost såsom fastfood, cola og pølser, nydelsesmidler såsom alkohol, kaffe og cigaretter, undervægt).

Sekundær osteoporose

Sekundær osteoporose opstår som følge af bestemte sygdomme eller som uønsket bivirkning af visse medikamenter.

Risikofaktorerne for udvikling af sekundær osteoporose er betændelseshæmmende medicin til behandling af astma eller reumatisme (kortison), thyroideahormoner i for høje doser, kumarinderivater (Marcumar), kroniske forstyrrelser i næringsoptagelsen, fx pga. sygdomme i bugspytkirtlen, tarmen, leveren og nyrerne samt hormonforstyrrelser, fx forhøjet stofskifte eller diabetes mellitus (sukkersyge) og kræftsygdomme.

Forebyggelse

For at det ikke kommer så vidt, at nedbrydningen af knoglemasse øges, bør også unge gribe til forebyggende foranstaltninger.

Med den rigtige kost og tilstrækkeligt indtag af kalcium samt masser af motion – helst i det fri – kan osteoporose forebygges.

En kraftig rygmuskulatur er vigtig for en god kropsholdning, bevægeligheden og balanceevnen forbedres. Fald og brud på rygsøjlen undgås dermed.

Knoglerne styrkes også ved motion. Videnskabsfolk fra Cambridge Universitet har i et studie fundet frem til, at såkaldte "high impact"-sportsgrene er særligt velegnede. Ved disse sportsgrene udsættes knoglerne for store kræfter. Belastningen i form af stød synes at have en positiv indvirkning på knoglestyrken og knogletætheden. Sportsgrene såsom svømning eller stavgang har ganske vist en positiv indvirkning på hjertekredsløbssystemet og vægten, for knoglernes sundhed er belastningsgraden imidlertid afgørende.

OBS!

"High impact"-sportsgrene er ikke egnet for patienter, som allerede lider af osteoporose eller ældre patienter med reduceret knoglemasse. Der er her for høj risiko for, at der opstår knoglebrud som følge af den store belastning eller fald.

"High impact"-sportsgrene er: (Step-)aerobic, jogging, tennis, badminton, squash, volleyball, basketball, fodbold, hockey osv.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling
Medicinsk behandling

Da der ved hver femte patient opstår endnu et knoglebrud inden for 12 måneder efter det første brud, skal der handles hurtigt.

Følgende medicingrupper anvendes til behandling af knogleskørhed:

  • Kalcium og D-vitamin: danner grundlag for behandling og forebyggelse. Kalcium udgør hovedbestanddelen af knoglevævet. D-vitamin fremmer optagelsen af kalcium fra kosten, understøtter indbygning af kalcium i knoglerne og forbedrer muskelfunktionen.
  • Bisfosfonater: hæmmer de knoglenedbrydende celler. Knoglenedbrydningen reduceres, og knoglemassen øges. Dermed nedsættes risikoen for yderligere brud på rygsøjlen og andre kropsdele betydeligt.
  • Selektive østrogenreceptormodulatorer (SERM): Den hyppigste årsag til osteoporose hos kvinder er mangel på hormonet østrogen efter overgangsalderen. Hvis østrogen mangler, øges nedbrydningen af knoglemasse. Østrogener kan derfor stoppe knoglenedbrydningen, men øger samtidig risikoen for brystkræft og hjertekredsløbssygdomme og anbefales derfor ikke til behandling af osteoporose. Østrogenreceptormodulatorer påvirker østrogenresponselementerne i knoglerne, men ikke i brystet og livmoderen og kan derfor anvendes i behandlingen.
  • Calcitonin: er et hormon, der dannes i skjoldbruskkirtlen. Det reducerer afgivelsen af kalcium og fosfat fra knoglerne. Samtidig øger det mængden af begge stoffer i knoglerne. Det har en lignende virkning som hormonbehandling med østrogener og anvendes derfor også som alternativ i tilfælde, hvor østrogenbehandling ikke kan anbefales. Lægemiddelstoffet anvendes desuden til mænd.
  • Smertestillende midler: Brud forårsager smerter. Specielt brud på rygsøjlen, som ofte forekommer ved osteoporose, nedsætter bevægeligheden. Derfor skal smerterne først og fremmest behandles med tilsvarende medicin. Rygortoser understøtter den medicinske smertebehandling ved at aflaste de ramte hvirvler.
  • Fluorider: har man længe anvendt i behandlingen af osteoporose. De virker stimulerende på dannelsen af knoglemasse og øger derfor knogletætheden, især i rygsøjlen. Behandlingen med fluorider må ikke strække sig over mere end tre år.

Bevægelsesterapi

Bevægelsesterapi
Bevægelsesterapi

Bevægelse er en vigtig del af behandlingen af osteoporose.

Selv ved brud på rygsøjlen hjælper målrettet fysioterapi og fysiske behandlinger, som udvikles i samarbejde med fysioterapeuten og lægen, med at styrke muskulaturen og hurtigt blive bevægelig igen. Medicin og en rygortose lindrer smerterne. 

Bevægelsesterapien skal under alle omstændigheder fortsættes efter heling af bruddet. Det er især vigtigt at træne rygmuskulaturens udholdenhed. Specielle rygortoser med biofeedback støtter rygsøjlen og understøtter muskelopbygningen. Foruden øvelserne med fysioterapeuten er nogle sportsgrene særligt velegnede til osteoporosepatienter: Vandring eller stavgang, langrend, svømning og dans. 

Træningen er særligt effektiv, hvis den foregår udendørs. Ud over muskeltræningen stimuleres så også dannelsen af D-vitamin i huden.

Stående øvelser

Hold hænderne op foran brystkassen, og pres håndfladerne så hårdt sammen som muligt.

  • Stræk armene op, og pres håndfladerne så hårdt sammen over hovedet som muligt.
  • Hold hænderne op foran brystkassen.
  • Pres nu fingrene hårdt mod hinanden.
  • Læg et håndklæde rundt om baghovedet, og tag fat i begge ender.
  • Træk håndklædet kraftigt frem samtidig med, at du presser hovedet bagud.
  • Tag fat i begge ender af håndklædet, og hold det op foran hovedet.
  • Træk enderne væk fra hinanden med stor kraft.
  • Løft det ene ben op, og læg håndklædet rundt om knæet.
  • Træk begge ender af håndklædet kraftigt opad samtidig med, at du trykker knæet ned.
  • Skift ben efter at have gentaget øvelsen fire til fem gange.

Rul skuldrene fremad og bagud i cirkulære bevægelser. Gentag øvelsen 4 til 5 gange.

  • Stræk armene og overkroppen opad, og tag en dyb indånding.
  • Bøj overkroppen fremover, lad armene hænge ned langs kroppen, og udånd langsomt.
  • Stå med armene bøjede foran brystkassen.
  • Før armene ud til siden og bagud, og lad dem fjedre lidt tilbage.
  • Sæt hænderne på hofterne. Bøj dig til siden, og lad kroppen fjedre lidt tilbage.
  • Bøj dig skiftevis til den ene og anden side.
  • Læg venstre arm på højre skulder og højre arm på venstre skulder.
  • Pres nu albuerne hårdt mod hinanden, og hold stillingen i et par sekunder.
  • Byt om på armene.

Stil dig i en døråbning

Anbring hænderne til venstre og højre på dørkarmen. Tryk hænderne hårdt mod karmen, og hold stillingen i et par sekunder.

Øvelser derhjemme

Tal med din læge og/eller fysioterapeut, inden du begynder med øvelserne. Stop straks træningen, hvis der opstår smerter under en øvelse, og tal med din læge.

  • Foretag ingen pludselige bevægelser.
  • Udfør hver øvelse i rolige og flydende bevægelser.
  • Træk vejret roligt og dybt under øvelserne.
  • Alle øvelser bør - alt efter den personlige træningstilstand - gentages tre til fem gange.
  • Udfør øvelserne regelmæssigt, tre til fire gange om ugen.

Funktionel behandling

På grund af den tætte forbindelse mellem muskler og knogler svinder knogle- og muskelmasse altid samtidig. Efter brud på rygsøjlen er det derfor vigtigt, at der ud over medicinsk behandling også behandles med hjælpemidler (funktionel behandling). Brud forårsager nemlig smerter og medfører fortsat nedbrydning af muskulaturen på grund af nedsat bevægelse. Moderne hjælpemidler retter rygsøjlen op og træner samtidig muskulaturen.

Mens man tidligere ofte holdt ryggen i ro med et stift korset på patienter med osteoporosebetingede brud på rygsøjlen og på den måde øgede muskelnedbrydningen yderligere, har man i dag indset, at det ikke bare er vigtigt med medicinsk behandling, men at muskelaktivitet også er afgørende for knogleopbygningen.

For at fremme bevægeligheden ved osteoporose har medi udviklet de helt nye ortoser Spinomed og Spinomed active sammen med prof. dr. Helmut W. Minne. De retter overkroppen op og aktiverer kroppens muskulatur. Kraftige muskler støtter rygsøjlen, styrker knoglerne og forebygger nye knoglebrud. I et studie er det påvist, at disse ortoser ikke bare øger muskelkraften, men også lindrer smerter.

Hvad er "biofeedback"?

Ved biofeedback forstås en metode inden for adfærdsmedicin, som skal gøre ubevidste aktiviteter i kroppen bevidste. Ved de to osteoporoseortoser Spinomed og Spinomed active udøver rygpelotten og skulderremmene et let tryk, så snart ryggen krummer sig. Kroppen retter sig op igen ved hjælp af muskelkraft for at undgå trykket.

Hvor nyttig er denne artikel?